Det klare blå vand skifter til brunt muddervand, da vi sejler op at floden mod Kumai på den sydvestlige del af Borneo. Kumai ligger tæt ved Tanjung Puting National Park – Taman Nasional Tanjung Puting – hvor vi har mulighed for at observere orangutanger, næseaber, krokodiller og andet vildt liv – hvis vi er heldige.
Alt i mens vi holder udkik for træstammer, fiskenet og alt muligt andet vi ikke ønsker skal sætte sig i eller omkring skibets motor/skrue, trækker en håndfuld albino delfiner lidt luft før de igen jager fisk i det grumsede brune vand. Jeg er allerede helt vild med Borneo.
En lokal guide sejler os i møde og anviser en ankerplads lidt længere op af floden og som alle andre indonesere bliver vi mødt af et stort smil og godt humør. Det ender med at vi får en god pris på en guidet ture i nationalparken den efterfølgende dag. Dog er vi lidt kede af at skulle efterlade den gode Rune på skibet, da det af sikkerhedsmæssige årsager er bedst altid at have en mand ombord på skibet mht. vind, vejr og tyveri.
Vi bliver samlet op omkring kl. 630 af en flodpram lignende sag som er bygget i to etager. Skibet har borde/stole, senge, toilet og badeforhold samt en lille agter repos.
Vi får serveret french toast, omelet og frisk frugt til morgenmad, hvorefter morgenkaffen bliver nydt på den lille repos.
Camp Leakey
Lejren er etableret i 1971 og anvendes af studerende og forskere der studere/forsker indenfor orangutanger, næseaber, gibboner, blad-spisende aber. Der forskes bl.a. i abernes sociale adfærd og deres kognitive evner indenfor tegnsprog.
Den modificeret flodpram bliver fortøjet til en lille platform hvorfra turen forsætter til fods mod lejren via en uendelig lang smuk og autentisk træ-gangbro.
Meget jernholdigt rødt vand
Kødædende planter i skovbunden
Jeg har været lidt presset over myre ombord på skibet da jeg ligesom synes at pladsen er trang nok for én person, jeg mener derfor ikke jeg skal, eller nødvendigvis behøver, at dele min køje med andre.
Men takket være Line, en sød ubefaren skibsassistent og rejse makker, har vi ikke længere myre ombord på skibet. Med lidt gift fik Line nemlig udryddet alt levende ombord på skibet, dog med undtagelse af besætningen, og til min store frustration valgte samtlige kryb min køje som kirkegård. Heldigvis var det ikke den type myre som i ser på billedet, men derimod en lidt mindre artsfælle.
Det er en god dag i junglen og vi kommer så tæt på alle dyrene som muligt i deres naturlige omgivelser – uden at overskride deres eller vores grænser. Der er etableret forskellige foderplatforme rundt i nationalparken hvorfra der dagligt bliver udlagt frugt og grønt til dyrene. Vi bliver guidet rundt til de forskellige platforme og sidder spændt i stilhed og afventer.
Pludselig kan vi se bevægelse i trætoppene ude i det fjerne og som i Poul Henningsens, der var engang en abe, kommer orangutangerne næsten flyvende igennem trætoppene.
Bemærk det lille sorte flyveegern der også vil have del i festmåltidet
Vildsvin der spiser rester fra de riges bord – orangutangernes foderplatform.
Det har været en fantastisk dag og mættet af oplevelser begynder vi turen tilbage til vores flodpram. Vi har været så heldige at se og opleve både orangutanger, næseaber, vildsvin, krokodiller og meget andet på vores tur.
