Jeg er normalt ikke typen der tager spontane beslutninger, men da jeg så Torbens opslag hvor han søgte gaster til sine togter rundt i Indonesien, kunne jeg ikke lade være med at kontakte ham. Jeg ville med på eventyr!

Det var første gang jeg tog udenfor Europa, første gang jeg var på den anden side af ækvator og første gang ombord på et sejlskib. Og så var det midt i en global pandemi, men det var for mig det bedste tidspunkt at tage afsted, og det at se verden i en tid hvor alting er langt fra det normale var en unik oplevelse.

Ombord på Jovial fik vi en masse fantastiske naturoplevelser – vandfald, Komodo varaner, vulkansøer og en masse fantastiske dykker/snorkelture med skildpadder, hajer og manta rays. Alt sammen oplevelser jeg ikke ville have været foruden! Men nogle af de bedste øjeblikke var dem der opstod uventet, for livet ombord er så meget mere end de store naturoplevelser og seværdigheder. 

Det er filmaften i cockpittet med en telefon som lærred, “You’re Welcome” på repeat (og nej man bliver aldrig træt af den sang) 😊, tre mand på et SUP-board uden en paddle fordi det skal gå hurtigt når man skal til udspringskonkurrence på “Nalukai” (et australsk skib der også sejler rundt i Indonesien) og opturen når naboens børn endelig spørger om man vil have en tur i “Tuben” som er spændt efter en dinghy ført af en 13-årig.
Men det hele er selvfølgelig ikke kun smil og glade dage, min tur startede fx med motorproblemer og den sluttede med motorproblemer, men heldigvis er der ikke det man ikke kan fikse hvis man hjælper hinanden. Og det er en af de ting der overraskede mig mest ved at blev en del af sejlerne i de indonesiske farvande. Alle sejlere hjælper hinanden, om det er små eller store problemer, så gør man det med et smil.
Vi var uden dinghy det meste af mit togt, men der var næsten altid nogle i nærheden som stod klar til at hjælpe os ind på land hvis vi det var det vi skulle, ofte uden at kræve noget igen. Det tror jeg er noget vi alle kan lære af.
Det er ikke en charterferie og hvis det er hvad man forventer så skal man nok ikke tage med på eventyr. Man skal være klar på ikke at få et rigtigt bad i 14 dage, man skal kunne lide havregrød med peanutbutter til morgenmad (næsten) hver dag, se instant nudler med gulerødder, løg og måske et æg som et gourmetmåltid. Men det er det fede ved at være afsted, man begynder at sætte pris på ting man tager forgivet til hverdag, når man er derhjemme.

Når man er afsted, er der ikke så meget at være bange for, selvom vejret kan skifte på et splitsekund og din første nattevagt alene kan virke skræmmende, så er det også noget af det mest fantastiske. Det at sidde under en stjerneklar himmel i helt mørke, eller hvis vejret er lidt mere voldsomt, kan man se moorilden glimte i bølgerne og at have det hele for sig selv, det er en ret vild oplevelse. Når man først har fået styr på hvordan det hele fungerer ombord, er det en befrielse at sejle, og din største bekymring bliver om I nu også fik købt nok chokolade inden i stævnede ud.

– Line Præstegaard