Raja Ampat er hovedsageligt kendt for områdets helt fantastiske maritime undervandsliv og derfor også alle de helt enestående dykker spots, med en vild overflod af nudibranchs, krebs, alverdens farvestrålende fisk i alle størrelser. Ikke at forglemme squids, manta rays og små og større, sort/hvide reef sharks – hvis du er så heldig! Jeg har i skrivende stund et par enkelte springene manta rays i Besir bugten, som dagligt underholder med at springe et par meter over havets overflade – det er som taget ud af BBC´s ”Human Planet”.
Det betyder også at der til tider er lidt vedligeholdelsesarbejde ved sådanne et skib, udover at skure dæk/teaktræ, rengøring og smøring af diverse ”spil”, etc., men at skibets bund også skal rengøres, slibes og males for at kunne modstå alger, rurer og andre bløddyr med hård skal, der finder bådens bund aldeles attraktiv. Jeg tager jer derfor med en tur med ned under båden for at se hvordan den faktisk ser ud. Derefter vil jeg rengøre skibets bund, ror, køl, drev og propel, med en forholdsvis blød malerspartel for at tage alle bløddyrene og derefter en grøn skuresvamp til alt det andet. Efter rengøring har jeg sikkert en god fornemmelse af hvornår jeg skal have Jovial en tur på bedding.
Se med på følgende video hvor jeg dykker en tur under skibet. Jeg skal på forhånd beklage den afsluttende støj og skramlen med kameraet.
* Når en båd kommer “på bedding” er det en betegnelse for, at båden kommer på land, som regel i forbindelse med reparationer og vedligeholdelse.
https://www.youtube.com/watch?v=pdDc2gE4m38&t