You are currently viewing Et lille skib på det store hav

Et lille skib på det store hav

De oplevelser eller erindringer der står mest klare, tydelige eller skarpest i min hukommelse, er helt sikkert dem hvor jeg på en eller anden måde har været lidt ude af min komfortzone. Du kender det helt sikkert selv, det er altid de historier du husker og de samme historier der bliver genfortalt til julefrokoster, fødselsdage og andre festlige sammenkomster – når du er i selskab med dine bedste venner! Historierne der bare bliver bedre og bedre med årene 😉 (ref. Becks)

Sådanne en ny historie har jeg netop skrevet ind i hukommelsen, i forbindelse med at jeg ”singlehanded/solo” krydsede Seramhavet og Bandahavet på min vej mod ferieøen Bali. Det har været en meget stor og meget lærerig oplevelse med både opture, nedture, søsyge og mangel på søvn! Men alt i alt en fed oplevelse og udfordring jeg er kommet styrket fra.

Jeg vil i følgende video fortælle min historie fra jeg forlader smukke Raja Ampat, stævner ud fra Besir Bey og sætter kurs mod Bali. Jovial ligger i skrivende stund for svaj i den lille havnelagune i det vestlige Wangi-wangi som er ca. halvejs på turen mod Bali på 1200-ish sømil.


Jeg har lidt meget på hjertet denne gang hvilket er resulteret i et finalcut på i alt 47 minutter! Så bryg dig en frisk kop kaffe og nyd oplevelsen!

https://www.youtube.com/watch?v=ukQnX15DEZI&t

Har du lyst til at stævne ud på nye spændende og eksotiske eventyr ombord på Jovial, eller kunne du tænke dig at modtage beretninger, billeder og video, for de seneste eventyr? Det kunne også tænkes at du have spørgsmål, en super gode ide, eller bare har lyst til at sende en lille hilsen?

Torben Nissen Ernst

Captain @ Jovial

This Post Has 2 Comments

  1. Kat, søde pige 🙂 tak for din besked – jeg har langt om længe forstået dit “simple living” og det er godt til mig! Håber du har det dejligt!

Leave a Reply