Så sidder jeg her i Danmark klokken er 7 om morgen, jeg har været vågen siden kl. 2. Det er nu to dage siden jeg satte mine fødder på dansk jord igen efter et eventyr med Jovial og Kaptajn Nissen. Et eventyr der kun skulle have været 10 dage, men blev til godt en måned og jeg har på ingen måde lyst til at gå i land igen!

Jeg ser stadig for mig de mange facetter af majestætiske bjerge, de smukkeste fredfyldte strande og havskildpaddernes hoveder der dukker op 3 gange for at trække vejret for igen at dykke ned.

Jeg pakkede min rygsæk, lod forventningerne ligge derhjemme og satte kurs mod Indonesien og livet på en sejlbåd. Og hvilket liv det har været, 4 mennesker og en sejlbåd fyldt med gadgets. Torben er måske havets Batman, når det kommer til gear, men også i forhold til at føle sig tryg og set.

Vi har boet tæt, der har ikke været en dør man lige kunne lukke, men alligevel har der været plads. Plads til at lade tankerne fylde, plads til at slappe af, plads til at grine og synge. Sammensætningen af mennesker afgør stemningen og dagens mulige eventyr. Turen er ikke lagt for en, man er med til at tage beslutninger, med til at holde hjemmet ved lige, med til at skabe liv.

Jeg tog afsted uden nogensinde at have prøvet at bo på en sejlbåd. Jeg kommer hjem og ved det helt sikkert er en oplevelse jeg gerne vil give mig selv igen.

 Jeg savner helt den stille vuggen af grunden under mine fødder, ja selv de øjeblikke hvor bølgerne ikke var så små og jeg måtte fastholde blikket mod horisonten i det fjerne.

Jeg er taknemlig for de eventyr jeg fik med mig…

Jeg har badet i morild og dykket med Manta rays
Jeg har set drager og prøvet at surfe på bølger
Jeg har taget dykkercertifikat og oplevet en helt ny verden og tillid
Jeg har set de smukkeste stjernehimler
Jeg har grint, jeg har nydt, jeg har sunget, jeg har lært at balancere på et skib der gynger, jeg har tilmed lært at holde en kurs i bølger og regnvejr og jeg har moret mig.

Jeg lært at binde pælestik og dobbelthalvstik, at kaste anker og sætte sejl. Jeg har tænkt over mit vandforbrug, jeg har nydt dagens gøremål og jeg har slappet af, jeg har tomlet i havn, jeg har danset på de pinke strande, jeg har boet tæt og alligevel haft plads.

– Christina Dyekjær